LIGE NU: Tre kæmper for livet efter uhyggelig ulykke

Tre personer er i kritisk tilstand og yderligere to personer er indlagt, da en ældre bilist mistede herredømmet og bragede ind i modkørende.

Af
Daniel Sennek

Politiet forsøger lige nu at afklare, hvorfor ældre bilist mistede herredømmet og bragede ind i modkørende. Ulykken skete på Holstebrovej nær Søndervig, og fem personer er blevet indlagt på hospitalet.

Det skriver nyhedsbureauet Ritzau.

De første meldinger fra politiet lyder på, at tre af personerne er i kritisk tilstand.

Det frontale samenstød skete cirka klokken 13.45, da en ældre mand kørte mod syd. Her kom han af uvisse årsager ud i rabatten og derefter røg over i den forkerte vejbane og her stødte sammen med en modkørende bil. I denne bil befandt sig tre personer.

På grund af oprydningsarbejdet blev vejen spærret for trafik.

Publiceret 23 February 2019 16:04