Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock pioregur - stock.adobe.com

Voldsom gaseksplosion:

Vægge væltede, tag fløj af og naboer kunne mærke trykket

Årsagen til eksplosionen er endnu ikke klarlagt, fortæller Sydøstjyllands Politi

Af
Danni Paulsen

Et ordentligt brag lød fra Søkildevej i Ry tidligt tirsdag morgen.

"Det var en voldsom, voldsom eksplosion. Heldigvis kom ingen til skade," siger vicepolitiinspektør Poul Steffensen fra Sydøstjyllands Politi.

Eksplosionern skete klokken 07.11 i en tilbygning til et hus på vejen.

I køkkenet var der lavet et lille køkken, hvori der var gasflasker. Hvordan de er eksploderet, har man endnu ikke kunnet opklare, fortæller politiet.

Eksplosionen var så voldsom, at taget til tilbygningen fløj af og væggene væltede. I huset på grunden blev ruderne knust, mens den nærmeste nabo fik sin dør trykket ind.

Samtidig kunne naboer op til 50 meter væk melde, at det havde rystet så meget, at genstande fra hylder røg ned, og at genstande fra tilbygningen landede på jorden.

Ejeren af tilbygningen, en 60 årig mand, var hjemme, men heldigvis ikke i tilbygningen. Han kom ikke til skade.

Det skal nu undersøges nærmere, hvad der kan have forårsaget eksplosionen.

Publiceret 27 February 2019 15:51