Arkivfoto

Arkivfoto

Mand amok i vejkryds midt om natten: Lukkede for trafikken med afspærringer og kegler

Fuld, aggressiv mand anholdt

En beruset 30-årig mand blev natten til fredag klokken 03.00 anholdt, efter han havde spærret krydset Fuglsangs Allé/Fuglebakkevej i Aarhus V med kegler og vejspærringer, som han havde taget fra et vejarbejde i nærheden, oplyser Østjyllands Politi.

En borger ringede, da vejen var spærret, og den 30-årige virkede noget aggressiv.

Da patruljen kom frem, stod den 30-årige midt i krydset og vejspærringerne med en kegle i hånden.

Han blev anholdt med det samme og sigtet for at forstyrre den offentlige orden, oplyser politiet.

Publiceret 01 March 2019 12:13