Arkivfoto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix

Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Kvinde anholdt for rå gadevold

En 25-årig kvinde fra København måtte tilbringe nogle af nattens timer i detentionen hos Nordsjællands Politi i Helsingør. Hun blev nemlig anholdt på Færgevej i Helsingør og sigtet for vold natten til søndag klokken 04:28, skriver Helsingør Dagblad.

Kvinden gik amok på en 21-årig kvinde efter en uoverensstemmelse i nattelivet. Hun sendte blandt andet flere slag i ansigtet på den 21-årige med knyttet hånd og hev hende i håret.

"Vi anholder hende og tager hende med på politigården, hvor hun bliver sigtet. Senere bliver hun løsladt," siger vagtchef hos Nordsjællands Politi, Ole Hestbæk, til Helsingør Dagblad.

jn

Publiceret 03 March 2019 11:08