Arkivfoto.

Arkivfoto.

Politiker tiltalt for drabsforsøg er pludselig død

Retssag aflyst

Onsdag klokken 9.30 skulle retssagen mod René Kauland, som ved seneste kommunalvalg blev valgt ind i Greves byråd, begynde. Men sagen er aflyst, og årsagen er, at René Kauland er død..

"Årsagen til aflysningen skyldes, at den tiltalte kommunalpolitiker onsdag morgen blev fundet død i sin celle i Slagelse Arresthus.

Dødsfaldet bliver nu undersøgt nærmere af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i samarbejde med kriminalforsorgen," oplyser Retten i Roskilde.

Endnu vides det ikke, om der er tale om selvmord.

René Kauland var tiltalt for drabsforsøg mod sin ekskæreste og for vold af brutal karakter mod kvindens datter.

Publiceret 06 March 2019 10:46