Foto: Privat/Politiet.

Foto: Privat/Politiet.

Forsvundet i en måned - nu er der nyt: "Hjælp os med at lede her"

Østjyllands Politi beder befolkningen om hjælp til at finde 47-årige Pavia Henrik Anton Hamann, der har været forsvundet siden tidligt søndag morgen den 10. februar.

Af
Daniel Sennek

Pavia Henrik Anton Hamann har siden natten til den 10. februar været forsvundet. Nu har Østjyllands Politi fået nye oplysninger i sagen om den forsvundne Pavia Hamann.

Det kan nemlig udfra GPS-signaler på hans telefon konstateres, at han klokken 04.04 natten til den 10. februar befandt sig på Nedre Vej ved Østrup Skov nordøst for Randers.

Det tyder altså på, at Pavia Hamann er gået fra Randers kl. 01.45 mod nordøst og nord for fjorden og ikke sydpå, hvor politiet ellers indtil nu har koncentreret eftersøgningen, da hans telefon var gået på en mast i dette område.

De nye oplysninger har ført til, at politiet igen har haft hundepatruljer ude - denne gang for at lede i det nye område nord for fjorden - men det har desværre været uden resultat.

Østjyllands Politi opfordrer nu borgere i området ved Albæk og Østrup til at kigge efter Pavia Hamann.

Har man oplysninger i sagen kan de gives til politiet på telefon 114.

Publiceret 07 March 2019 13:21