I Kirppu har privatpersoner hver deres stand, præcis som på et loppemarked. Alle varer på standen bliver udstyret med prismærker med stregkoder. Her ses den formodede svindler fanget af Kirppu, Holstebros videoovervågning. Foto: Midt- og Vestjyllands Politi.

Genkender du denne mand? Forsøgte snedigt stregkode-bedrageri

Videoovervågning har afsløret, at manden på billedet søndag den 13. januar klokken 14.48 forsøgte at ombytte prismærkerne på varer for at få dem billigere i loppesupermarkedet Kirppu i Holstebro.

Nu efterlyser Midt- og Vestjyllands Politi gerningsmanden i håb om hjælp med identifikation af manden, der beskrives som:

- Almindelig til kraftig af bygning

- Ca. 45-55 år gammel

- Halvlangt skæg og langt gråligt hår, der på dagen var samlet i en hestehale

- Iført mørk jakke

- Bar briller

Oplysninger om manden kan gives til Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 1-1-4.

jn

Publiceret 07 March 2019 10:24