Gråhåret dame stak af og efterlyses: 12-årig dreng kørt ned

En ældre kvindelig bilist efterlyses af politiet i Syd- og Sønderjylland efter et trafikuheld i Esbjerg onsdag aften.

Af
Daniel Sennek

En 12-årig dreng blev onsdag aften kørt ned af en kvinde, der beskrives som "en ældre gråhåret dame", da denne kom kørende i en hvis bil ad Strandby Kirkevej i Esbjerg. Da kvinden skulle dreje in ved Frejas Allé, ramte hun den 12-årige dreng, der kom cyklende.

Det skriver oplyser Sydjyllands Politi på deres Twitter-profil.

Kvinden, som beskrives som 'en ældre gråhåret dame' kom kørende i en hvid bil ad L.V. Jensens Alle. Drengen kom cyklende klokken 17.45 ad Strandby Kirkevej mod vest, da den ældre kvinde kørte ind i ham ved Frejas Allé og ramte den 12-årig dreng. På trods af uheldet fortsatte kvinden ad Frejas Allé mod nord.

"Hun vinker til ham og kører videre," fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard, til B.T.

Ifølge politiet fik drengen nogle skrammer i forbindelse med uheldet, mens slap heldigt fra det.

"Han var en tur på sygehuset for at blive tjekket, men er heldigvis ikke kommet noget alvorligt til," siger vagtchefen til B.T.

Nu vil politiet gerne i kontakt med kvinden, eller med folk, som har oplysninger om hende. Syd- og Sønderjyllands Politi kan kontaktes på 114.

Publiceret 07 March 2019 07:41