Arkivfoto: Dennis Lehmann / Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Dennis Lehmann / Ritzau Scanpix Scanpix Denmark

Bilister amok under kø-kørsel: Slåskamp på motorvejen fik trafikken til at gå helt i stå

Det endte i to voldssigtelser, da to mandlige bilister på henholdsvis 28 og 29 år onsdag eftermiddag kom op og toppes på Køge Bugt Motorvejen. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Klokken 17:19 kørte de to mænd kø-kørsel side om side på motorvejen i sydlig retning. Tidligere havde de tilsyneladende irriteret hinanden i noget chikanekørsel, og det endte nu med, at de to mænds biler stødte sammen.

Det førte til et voldeligt sammenstød udenfor bilerne, og politiet måtte tilkaldes. Begge mænd blev sigtet for vold ud fra de andre trafikanters vidneforklaringer.

Balladen bevirkede, at al trafik på motorvejen stod stille i det sydgående spor i et stykke tid.

Begge aggressive mænd kan nu forvente at høre nærmere fra ordensmagten i anledning af sagerne, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

jn

Publiceret 14 March 2019 11:15