Foto: Danbolig Islands Brygge.

Foto: Danbolig Islands Brygge.

Havudsigt for alle pengene: Landsholdsspiller sætter sin eksklusive lejlighed til salg

Et års tid - så lang tid har den tidligere fodboldlandsholdsspiller, Martin Albrechtsen, kunne kalde lejligheden på Islands Brygge for sit hjem. Men nu har fodboldspilleren netop sat sin 118 kvadratmeter store hjemmebane til salg, oplyser Boliga.

For at blive den nye ejer af kvadratmeterne, der har udsigt over vandet i Københavns Havn, skal man gribe til tegnebogen og finde 6.495.000 kroner, som er den pris lejligheden er udbudt for.

For millionbeløbet får man fire værelser, to altaner og store vinduer, hvor man har et godt overblik over havnen.

Lejligheden, der ligger i en nybygget ejendom fra 2017, befinder sig i et område, hvor boligerne har en kvadratmeterpris på mange tusinde kroner. I øjeblikket er ejerlejligheder i København S således i gennemsnit udbudt til 42.000 kroner pr. kvadratmeter. Det viser tal fra Boliga.

Martin Albrechtsens lejlighed med havudsigt er da også udbudt til en pris, der svarer til lige over 55.000 kroner pr. kvadratmeter.

Martin Albrechtsen er en veteran indenfor fodboldverdenen og har spillet for mange forskellige klubber både i ind- og udland - bl.a. FC København, West Bromwich Albion, FC Midtjylland og Brøndby.

Oprindeligt kommer Albrechtsen fra området ved Måløv og Smørum og har repræsenteret Danmark på landsholdet ved fire kampe. Efter han lagde boldspillet på hylden i 2017, har han i stedet gjort karriere som personlig træner.

Se Martin Albrechtsens udsigts-lejlighed her

Publiceret 25 March 2019 11:14