Arkivfoto.

Arkivfoto.

Forulykket bilist på dramatisk flugt fra sygehus og politi: Det havde han en helt særlig grund til

Efter soloulykken stak han ind i skovområde

Klokken 14.25 onsdag rykkede politiet ud til et solouheld på Skovvejen i Jyderup på Sjælland, fordi en bilist var forulykket.

En ambulance var sendt til stedet, men føreren af den forulykkede personbil var stukket af ind i et skovområde. Her fandt politiet dog føreren, som var en 41-årig mand fra Svebølle. Han blev anholdt og sigtet for kørsel i bilen i medicinpåvirket tilstand.

Han var i øvrigt uskadt efter uheldet, men blev bragt til skadestuen med henblik på udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for formodet kraftig medicinindtagelse. Politiet løslod manden herefter, men sygehuspersonalet vurderede, at han skulle forblive indlagt til behandling mod den indtagne, formentlig alt for store mængde medicin.

Cirka 1 time senere oplyste sygeplejepersonalet, at den behandlingskrævende mand var stukket af fra stedet. Politiet fandt dog manden, der nu var faldet lidt til ro og gerne ville køres retur til sygehuset til fornøden lægelig behandling. Den 41-årige kan forvente at høre nærmere fra politiet i relation til den udtagne blodprøve, når den er blevet analyseret, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Publiceret 28 March 2019 12:42