Kvinde kæmper for livet: 19-årig faldt i søvn bag rattet - og kørte direkte ind i ægtepar

En 82-årig kvinde er blevet alvorligt kvæstet onsdag eftermiddag, da hun blev ramt af en modkørende bil.

Af
Daniel Sennek

En 19-årig mand er formentligt faldet i søvn bag rattet, hvilket gjorde, at han kørte frontalt ind i en modkørende bil.

Det oplyser Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi til Nordjyske.

I den modkørende bil befandt den 82-årige kvinde sig med sin 84-årige mand. Nordjyllands Politi oplyser, at kvinden er alvorligt kvæstet og muligvis har pådraget sig indre blødninger. Hun blev efter sammenstødet fløjet med helikopter til Skejby Sygehus.

Onsdag aften blev kvinden meldt udenfor livsfare, men hun har en del brud på kroppen og skal opereres. Den 19-årige og manden i kvindens bil slap med knubs. Det samme gjorde en tredje biliest, der kørte ud over en skrænt i forbindelse med en undvigelsesmanøvre.

Publiceret 28 March 2019 07:02