Betjent brutalt overfaldet på Politigården

De nærmere omstændigheder er endnu uvisse - politiet har tirsdag morgen fortsat ikke modtaget en anmeldelse

Af
Daniel Sennek

Mandag aften blev en fængselsbetjent overfaldet i Politigårdens Fængsel i København. Det bekræfter formanden for Fængselsforbundet, Bo Sørensen, over for Ekstra Bladet.

"Det er sket for ganske nyligt, så jeg kender ikke de nærmere omstændigheder," siger Bo Sørensen, som ikke ved, hvor alvorligt fængselsbetjenten er kommet til skade, til Ekstra Bladet.

Fængslet på Politigården har plads til 25 indsatte - og de dømte, der afsoner her, er typisk ekstramt sikkerhedskrævende.

"Som udgangspunkt er det de komplet umulige afsonere, der bliver placeret i Politigårdens Fængsler," siger forbundsformanden til avisen.

Københavns Politi har ifølge den centrale vagtleder Henrik Svejstrup endnu ikke modtaget nogen anmeldelse om overfaldet.

Publiceret 02 April 2019 07:00