Arlivfoto.

Arlivfoto.

Hvem er den nøgne mand, som lurede på 13-årige piger?

Smed tøjet og lagde sig tæt på pigerne på stranden

En 13-årig pige fra Snekkersten anmeldte mandag aften, at hun sammen med en veninde havde været på stranden i Espergærde, da en mand kom og lagde sig i nærheden af dem, oplyser Nordsjællands Politi.

Manden tog alt tøjet af og gik ud i vandet, hvorefter han vendte tilbage og igen lagde sig tæt på pigerne. Det fandt de mærkværdigt fordi han flere gange rejste sig og lagde sig ned igen.

Da manden godt 20 minutter senere gik sin vej, henvendte et vidne sig til pigerne og fortalte, at manden nu stod bag et skur og holdt øje med dem.

Manden beskrives som dansk af udseende, 58-62 år, 180 cm høj, almindelig af bygning med kort, brunt hår. Han var iført lysebrun jakke og havde en sort rygsæk med sig.

Publiceret 02 April 2019 10:48