Foto: Localeyes.dk

Ung mand svæver mellem liv og død efter uhyggelig ulykke

En 28-årig mand fra Nordjylland er tidligt onsdag morgen blevet meget alvorligt kvæstet, da han i en soloulykke kørte direkte ind i et hus.

Af
Daniel Sennek

"Noget kan tyde på, at der er kørt med meget høj fart. For han er kørt tværs over vejen, gennem en have, hvorefter han har ramt huset."

Sådan siger vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet om den skræmmende ulykke. Den unge mand bragede direkte ind i huset ved Thyvej 26 i Arentsminde klokken 04.15.

"Vi sendte både lægebil og helikopter til stedet. Den unge mand er meget alvorligt kvæstet," oplyser vagtchefen til Ekstra Bladet.

Den 28-årige mand, der førte bilen, blev slynget ud af den. Den ældre mand i huset kom ikke til skade, men er blevet genhuset, da der er fare for nedstyrtning.

Bilen er blevet totalt skadet, og huset har fået en del af hjørnet revet af ved det hårde sammenstød.

Publiceret 03 April 2019 07:45