Arkivfoto.

Arkivfoto.

Dyreaktivister stopper populær øko-dag: Tusindvis af voksne og børn får ikke set køerne komme på græs

I år blev køerne sat på græs i al stilhed på økologisk gård på Fyen

Da gården Verningelund ved Assens på Fyn lukkede køerne ud på græs, skete det uden det store publikum. Normalt tiltrækker begivenheden 6000 mennesker, især børnefamilier, men gårdens ejere har valgt ikke at holde Økodag i år, da de sidste år blev mødt med hærværk og demonstrationer, skriver Fyens.dk.

Sidste år var der på vanlig vis gjort klar til familiebegivenheden på gården. Men på morgenen for festlighederne stod Hanne Bording Jørgensen og hendes mand, gårdejer Arne Bording Jørgensen, op til hærværk på grunden, og børnefamilierne måtte passere demonstranter fra gruppen Go Vegan for at komme hen til gården.

Cirka 20 dyreaktivister fra Go Vegan troppede op foran gården med bannere og sandwich til at tiltrække forældre og børn, som de mødte med budskaber som 'jeg savner min mor - hvordan smager mælken?'. Gårdens varemærke, en farverig ko-figur, havde fået en bøtte hvid maling hældt over sig og sort grafitti dækkede kohovedet, skriver Fyens.dk.

Publiceret 05 April 2019 10:54