Arkivfoto.

Arkivfoto.

Fuld fart på Whisky-bæltet: 770 bilister knaldet - 153 klip i kørekortene

"Det er aldeles uacceptabelt, at så mange bilister kører for stærkt, når hastighed netop er en af de største årsager til færdselsuheld"

På bare 24 timer blev 770 personer noteret for at overtræde hastighedsbegrænsningerne.

Det skete onsdag den 3. april klokken 00.00 til 23.59, da Nordsjællands Politi foretog hastighedsmåling på blandt andet Helsingørmotorvejen. Af de 770 bilister, der blev taget for at køre for stærkt, kan 153 af dem kan forvente et klip i kørekortet, da de kørte mere end 30 procent for stærkt. Yderligere 13 står til betinget frakendelse af kørekortet, da deres hastighed blev målt til mere end 60 procent over hastighedsbegrænsningen eller over 150 km/t.

"Det er aldeles uacceptabelt, at så mange bilister kører for stærkt, når hastighed netop er en af de største årsager til færdselsuheld. Hastighedsbegrænsningerne er til af en grund, og det er dybt bekymrende, at bilisterne ikke overvejer, at de udsætter både dem selv og andre for unødig livsfare, hver gang de kører for hurtigt," lyder det fra Leder af Operativ Færdselssektion i Nordsjællands Politi, politikommissær Nick Gall.

Publiceret 05 April 2019 13:36