Arkivfoto

Arkivfoto

Mand stjal brandbil på brandstation: Gik fuldstændig amok og hærgede by

Slæbte et spor efter sig af hærværk og aggression

En brandbil blev natten til fredag stjålet fra brandstationen i Grindsted. Den blev siden fundet ved den gamle Fakta, hvor den var havnet ind i en læsserampe med det resultat, at førerhuset blev knust. En 26-årig mand fra Aabenraa er nu sigtet for at stå bag tyveriet, skriver Vejle Amts Folkeblad.

I løbet af natten blev politiet kaldt til et sted, hvor en ung mand var meget aggressiv og kastede havemøbler og cykler på parkerede biler. Da en patrulje nåede frem, mødte den en ung mand, som havde blod i hovedet og desuden opførte sig aggressivt. Han blev anholdt og kørt til detentionen i Vejle.

Få timer senere blev manden koblet til tyveriet af brandbilen. Han havde nemlig kun én sko på, og på brandstationen i Vestergade fandt politifolkene den sko, som den 26-årige mand manglede. Den havde han åbenbart tabt under tyveriet af brandbilen, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Politiet er interesseret i at høre fra folk, som har fået skadet sine biler efter den unge mand hærgen i Grindsted.

Publiceret 05 April 2019 12:04