Arkivfoto.

Arkivfoto.

Skraldebil snød tusindvis af husstande gennem tre måneder

Nu bliver ekstraregningerne nulstillet

3700 husstande i Juelsminde-området har i løbet af vinteren fået lagt ekstra kilo på deres affaldsregning, oplyser Hedensted Kommune, som på baggrund af en række borgerhenvendelser har undersøgt sagen, skriver Horsens Folkeblad.

Det viser sig, at en af de tre biler, som indsamler husholdningsaffald i Hedensted Kommune, i perioden midt december til slutningen af februar har kørt med en defekt vægt. Der er konsekvent blevet lagt nogle kilo oven i vejningerne, og det har for nogle borgere betydet en højere regning.

På baggrund af fejlvejningerne har Hedensted Kommune besluttet at nulstille de berørte borgeres regninger i den periode, hvor vægten ikke har virket, skriver Horsens Folkeblad.

Publiceret 05 April 2019 11:19