Foto: Local Eyes

Foto: Local Eyes

Ung kvinde fundet dræbt

25-årig kvinde fundet dræbt i Randers – formodet gerningsmand anholdt

Siden klokken 14 har Østjyllands Politi været til stede ved en lejlighed på Mariagervej i Randers. Nu oplyser politiet, at man har fundet en 25-årig kvinde død i lejligheden. Samtidig har man anholdt en 31-årig mand, som forsøgte at flygte ud af bagdøren, da politiet ankom til stedet.

Den dræbte og den anholdte kender hinanden, og de kommer begge fra Randers. Den 31-årige mand sigtes for manddrab og bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af tirsdag.

Østjyllands Politi er fortsat på gerningsstedet og flere steder, der er relateret til episoden, og der vil være spærret af, indtil stederne er undersøgt færdigt, oplyser politiet.

De pårørende til den dræbte er underrettet.

jn

Publiceret 08 April 2019 21:39