Arkivfoto.

Arkivfoto.

38-årig kvinde fundet død

Politiets efterforskere, kriminalteknikere og en retsmediciner på pletten

Klokken 10.13 mandag fik politiet en anmeldelse om at en 38-årige kvinde var blevet fundet livløs i sit hjem i Kr. Helsinge, Gørlev Sjælland ved Kalundborg, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Ambulancepersonalet havde forsøgt førstehjælp, men kvinden var afgået ved døden.

Politiet kunne ikke fastlægge årsagen til hendes død og fandt det mistænkeligt, at hun døde i så ung en alder. Derfor undersøgte politiets efterforskere sammen med kriminalteknikere og en retsmediciner kvinden og findestedet grundigt for at afklare, om hun havde været udsat for en forbrydelse.

Der var intet umiddelbart i undersøgelserne, der viste, at hun havde været udsat for noget, der kunne forårsage hendes død. Kvinden vil nu blive obduceret, for at få klarlagt dødsårsagen.

En mandlig bekendt til kvinden har været kortvarigt anholdt og afhørt til sagen, men er løsladt igen, oplyser politiet.

Publiceret 30 April 2019 11:51