Foto: Politiet.

Foto: Politiet.

Mikkel Midtgaard Søder på flugt: Pas på - han kan være farlig

Nordsjællands Politi efterlyser nu Mikkel Midtgaard Søder med billede

Nordsjællands Politi efterlyser Mikkel Midtgaard Søder som den formodede gerningsmand bag et skyderi i Plejelt i Nordsjælland den 25. januar 2019.

Fredag den 25. januar blev der skudt efter en 29-årig mand i Plejelt, hvorefter den 29-årige flygtede i en stjålet bil. I forlængelse af episoden efterlyser Nordsjællands Politi nu den formodede gerningsmand bag skyderiet med navn og billede.

Der er tale om Mikkel Midtgaard Søder, og borgere, der ser ham eller måtte have oplysninger om, hvor Mikkel Midtgaard Søder kan opholde sig, bedes omgående rette henvendelse til politiet på telefon 114.

Nordsjællands Politi har siden skyderiet efterforsket sagen intenst, hvilket har ledt frem til, hvem den formodede gerningsmand kan være, men det er endnu ikke lykkedes politiet at pågribe ham, hvorfor Nordsjællands Politi nu beder om borgernes hjælp til at finde ham.

Det er politiets vurdering, at Mikkel Midtgaard Søder kan være farlig, og politiet opfordrer derfor til, at man kontakter politiet frem for at tage kontakt med ham, hvis man ser ham.

Den formodede gerningsmand er bekendt med, at Nordsjællands Politi leder efter ham, og han er også bekendt med, at han ville blive efterlyst offentligt, hvis ikke han frivilligt henvendte sig til politiet.

Publiceret 01 May 2019 13:34