Foto: Jean Nonboe/Byrd.

Foto: Jean Nonboe/Byrd.

Frygtelig dødsulykke: Tre fodgængere pløjet ned - kvindelig bilist mister livet

En bil har ramt tre fodgængere. Kvinden bag rattet er død.

En kvindelig bilist har mistet livet, og tre fodgængere er kørt på sygehuset i forbindelse med en trafikulykke i Vodskov ved Aalborg lørdag, oplyser Nordjyllands Politi til nordjyske.dk.

To af fodgængerne er i kritisk tilstand, oplyser Ekstra Bladet.

Ulykken er sket på Vodskovvej ud for nummer 43 i Vodskov. Vejen er spærret i begge retninger på grund af politiets og redningsberedskabets arbejde på stedet, skriver Ritzau.

Til ekstrabladet.dk fortæller vagtchef Torben Larsen fra Nordjyllands Politi, at der er sendt en lægehelikopter til ulykkesstedet.

Publiceret 04 May 2019 17:47