Arkivfoto.

Arkivfoto.

Forsvandt efter heftig natlig bytur: Nu er jagten på mand - kun iført underbukser - slut

Blev først meldt savnet af sine venner omkring klokken 10.50 søndag formiddag

Politiets opgaver er mangfoldige. Således efterlyste Fyns Politi søndag formiddag en mand, som forsvandt efter en heftig natlig bytur med vennerne. Og det var vel at mærke en blot 21-årig mand, der kun var iført underbukser, som politiet efterlyste - han var sidst set i i området omkring Munkemose i Odense.

Den unge mand blev først meldt savnet af sine venner omkring klokken 10.50 søndag formiddag, skriver Fyens.dk.

Og siden modtog politiet en melding fra en tilfældig forbipasserende om en mand kun iført underbukser i det kolde vejr. Politiet kædede de to anmeldelser sammen og sendte en patrulje til Munkemosen.

Siden har Fyns Politi meddelt via Twitter, at den unge mand er fundet i god behold.

Publiceret 05 May 2019 17:13