Foto: Presse-Fotos.dk Ritzau/Scanpix.

Foto: Presse-Fotos.dk Ritzau/Scanpix. Ritzau Scanpix

Død på landevej: Lille Peugeot smadret mod stor firehjulstrækker

Voldsom trafikulykke koster yngre mand livet

En 26-årig mand mistede sent søndag aften livet i en trafikulykke på Fyn, oplyser Fyns Politi til TV 2.

Ulykken skete i Hesle ved Glamsbjerg.

Den 26-årige var kørende i en Peugoet 208 i retning mod Assens, da han på Turupvej i Hesle ramte en modkørende i en større firhjulstrækker.

"Af uforklarlige årsager ender peugeoten i modsatte vejbane. Den modkørende kan ikke nå at bremse eller afvige, og føreren af peugeoten bliver dræbt på stedet," siger vagtchef Steen Nyland til TV 2.

Firhjulstrækkeren blev ført af en 24-årig mand. Han slap med mindre skader på fødderne.

Publiceret 06 May 2019 06:59