Arkivfoto

Arkivfoto

Kvinder i knivstikkeri: 55-årig kvinde anholdt

Kort før klokken 18 søndag modtog politiet et alarmopkald fra Bostedet Hybenvang i Holbæk, hvor der kort forinden havde været et knivstikkeri. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Det viste sig, at en 48-årig kvindelig beboer var blevet stukket ned af en 55-årig kvinde, som også bor på stedet.

Den 48-årige havde fået overfladiske snitsår og var uden for livsfare. Hun blev kørt til sygehuset til behandling.

Den mistænkte 55-årige kvinde blev kort efter episoden anholdt uden dramatik på sit værelse og kørt

til et psykiatrisk hospital, hvor hun blev indlagt til behandling.

Sagen, hvis motiv er ukendt, efterforskes nu, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

jn

Publiceret 06 May 2019 13:50