Modelfoto: Adobe Stock

Modelfoto: Adobe Stock Alex Malikov - stock.adobe.com

Politiets besked til mænd bag voldsomt kølleoverfald: - Meld jer selv

Tre-fire gerningsmænd efterlyses for et brutalt overfald på en 20-årig mand søndag eftermiddag på åben gade i Ranum i Nordjylland. Det skriver nordjyske.dk.

Overfaldet skete ved 16-tiden på Seminarievej og ifølge vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi var det et opgør i det småkriminelle miljø.

"Da patruljen nåede frem var gerningsmændene forsvundet, og offeret havde fået så mange tæv. I første omgang troede vi, skaderne kunne være livstruende, men den 20-årige er nu meldt udenfor livsfare," siger Poul Fastergaard til nordjyske.dk.

Han fortæller samtidig, at politiet godt ved, hvem gerningsmændene er og at de lige så godt kan melde sig selv før eller siden.

"Vi leder intensivt efter gerningsmændene, og kan nogen give oplysninger om sagen, er de meget velkomne til at ringe til os," siger vagtchefen.

jn

Publiceret 06 May 2019 10:32