Arkivfoto.

Arkivfoto.

Kvindelig bilist dræbt i tragisk ulykke: Kørte direkte ind i hus

Blev erklæret død torsdag morgen

En kvindelig bilist blev torsdag morgen erklæret død i en ulykke i landsbyen Bårse på Sydsjælland, oplyser politiet ifølge Ritzau.

Lidt efter klokken otte fik myndighederne melding om, at en bil var kørt ind i en ejendom ved krydset Parkvej og Næstvedvej.

Kvinden, der var 66 år, var alene i bilen.

Hvorfor hendes bil ramte huset, er politiet torsdag ved at undersøge. Muligvis havde hun fået et ildebefindende, skriver Ritzau.

Publiceret 09 May 2019 13:42