Arkivfoto.

Arkivfoto.

Masser af kontanter fundet i sæk med tøj på genbrugsplads: Hvem er ejeren?

Politiet efterlyser ejeren af de mange rare kontanter

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser ejeren til et større kontantbeløb, som gemte sig i en sæk med genbrugstøj hos Blå Kors i Skive.

Personalet i Blå Kors-butikken på Albert Diges Vej i Skive fik sig lidt af en overraskelse, da det den 18. marts 2019 pakkede en pose med indleveret tøj ud i butikkens baglokale. I tøjet gemte sig nemlig det større kontantbeløb, som Midt- og Vestjyllands Politi nu søger ejeren af.

Posen med tøj er sandsynligvis blevet afleveret i en af containerne til genbrugstøj på Kåstrup Genbrugsplads i Spøttrup i ugerne op til den 18. marts 2019, men kan også være indleveret personligt i Blå Kors-butikken i Skive, oplyser politiet.

Kontakt Midt- og Vestjyllands Politi på tlf. 114, hvis du mener, at pengene kan være dine. Vær opmærksom på, at politiet vil bede dig beskrive tøjet i posen, som kontanterne blev fundet sammen med, når du henvender dig.

Sagen har journalnr. 4100-60190-03373-19.

Publiceret 10 May 2019 12:17