Arkivfoto.

Arkivfoto.

To mænd i bittert opgør: Begge svæver mellem liv og død

Påførte hinanden livsfarlige skader

To mænd er natten til lørdag bragt til Rigshospitalet med knivstik i maven, oplyser Københavns Politi tidligt lørdag morgen.

Deres tilstand er 'umiddelbart' kritisk, siger den centrale efterforskningsleder Kenneth Jensen ifølge Ekstra Bladet og Ritzau.

Politiet formoder, at de to personer på 18 og 24 år har været i klammeri og påført hinanden de alvorlige skader.

Kort efter klokken 03.00 modtog politiet anmeldelse om, at en person var blevet stukket med kniv på Brydes Allé på Amager.

"Vi kommer derud og får tilkaldt en ambulance. Samtidig begynder vi at lede efter en mulig gerningsmand i nærheden. En politihund finder i den forbindelse en anden person, som også er ramt af et knivstik i maven, siddende på en bænk," oplyser efterforskningslederen.

Publiceret 18 May 2019 09:44