Arkivfoto.

Arkivfoto.

Kaos ved børnefodboldkamp: Værthusslagsmål på sidelinjen, brækkede knogler og hadsk steming

Der udspillede sig nogle helt vanvittige scener i en U15-kamp mellem klubberne Eastside Viborg og Helsted Fremad IF lørdag middag

Der udspillede sig nogle helt vanvittige scener i en U15-kamp mellem klubberne Eastside Viborg og Helsted Fremad IF lørdag middag. En Eastside Viborg-spiller brækkede kravebenet og to håndled, mens en af Helsted Fremad-trænerne kan se frem til en politianmeldelse for trusler, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

"'Bare gå efter anklerne', gik de og sagde til vores spillere inde på banen. Man bliver jo helt målløs, når man hører sådan noget," siger John Madsen, der er far til Kasper Kallestrup Madsen, som kom på skadestuen med to brækkede håndled og et brækket kraveben.

Det var en duel med en modspiller, der gjorde, at Kasper Kallestrup Madsen endte med at komme så galt afsted. Der er dog forskellige versioner af hændelsesforløbet, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Mens Kasper Kallestrup Madsen blev tilset af sin træner Lars Kjærsgaard i de cirka 15 minutter, de ventede på ambulancen, gik det dog helt galt ude på sidelinjen.

Lars Kjærsgaard så ikke hele situationen, men da han havde sendt sin spiller i ambulancen, så han nogle næsten uvirkelige ting.

- Jeg var fuldstændig sikker på, at der var et slagsmål ude på sidelinjen. Der blev råbt og skreget som et andet værtshusslagsmål, og en af deres trænere stod helt oppe i ansigtet af en forælder og truede med ordene "Skal vi gå herom og få det ordnet eller hvad" - altså en trussel, siger træner Lars Kjærsgaard.

Viborg Stifts Folkeblad har forsøgt at få en kommentar fra de implicerede Helsted Fremad IF-trænere, men uden held.

Publiceret 27 May 2019 11:12