Kan du genkende ham: Røvede værtshus og overfaldt kvindelig ansat

Politiet offentliggør foto og video fra overvågning

Genkender du denne gerningsmand fra røveri mod værtshus i Brørup?

Syd- og Sønderjyllands Politi offentliggør foto og video fra overvågning i håb om, at sagen bliver opklaret.

Syd- og Sønderjyllands Politi håber fortsat på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af et røveri fredag den 22. marts kl. ca. 14.30 mod værtshuset Mødestedet, Torvegade 2 i Brørup.

Ved hændelsen skaffede en ukendt gerningsmand sig dels adgang til et lagerlokale, hvorfra han stjal et kontantbeløb fra et pengeskab, dels overfaldt han en kvindelig medarbejder, udsatte hende for vold og truede hende til at udlevere et kontantbeløb.

Gerningsmanden beskrives på denne måde af politiet:

• Mand

• Ca. 30 år gammel

• Udenlandsk oprindelse, lys i huden

• Ca. 165 cm høj

• Iført mørkt tøj, mørke handsker og mørk hue, medbragte en sort sportstaske

Gerningsmanden stak af til fods i en ukendt retning efter røveriet.

Borgere, der har oplysninger i sagen, kan kontakte politiets servicecenter på telefon 1-1-4.

https://www.youtube.com/watch?v=M9AIa5ZBlFc&feature=youtu.be

Publiceret 29 May 2019 15:41