Arkivfoto.

Arkivfoto.

Prøveløsladt for drab jagtede kvinde: Sparkede dør ind og dræbte en mand i opgang

Vestre Landsret har onsdag eftermiddag idømt 59-årige Torben Jensen fængsel på livstid

Vestre Landsret har onsdag eftermiddag idømt 59-årige Torben Jensen fængsel på livstid, mens 42-årige Jimmi Clausen er blevet idømt fængsel i 13 år, skriver Ritzau ifølge Fyens.dk.

De to dømte blev tidligere på dagen i landsretten kendt skyldige i drab på en 49-årig mand en sommeraften i Frederikshavn i 2017.

I Retten i Hjørring blev Torben Jensen som den eneste kendt skyldig i manddrab og fik en livstidsdom. Byretten lagde vægt på, at han var prøveløsladt fra en tidligere dom for drab.

I 2008 blev han idømt 12 års fængsel for et knivdrab. I 2016 blev han prøveløsladt, og i 2017 begik han så drab igen.

Den aktuelle sag begyndte 20. august i 2017 i Frederikshavn, da den nu afdøde mand sparkede døren ind til den 59-åriges lejlighed. Her ville han have fat i en kvinde, der befandt sig i lejligheden.

I lejligheden opstod der tumult mellem de tre mænd, hvorefter de to dømte jagtede offeret hen i en naboopgang. Her blev den 49-årige dræbt af et enkelt knivstik i brystet, skriver Ritzau.

Publiceret 29 May 2019 14:52