Foto: Fyns Politi.

Foto: Fyns Politi.

Hvem er han: Knallertkører flygtede efter at have stukket bilist ned med kniv

Politiet beder læserne om hjælp

'Fyns Politi efterlyser afbilledede knallertfører. Han beskrives som mand, ca. 25 år, 185-190 cm høj, lys hud, brunt hår og skægstubbe. Iført sort hjelm, sort jakke, lysbrune bukser og kørende på en sort PGO-knallert. Pgl. er mistænkt for knivstikkeri i Nr. Aaby'.

Sådan lyser efterlysningen fra Fyens Politi på Twitter.

Efterlysningen skyldes, at en 31-årig mand fra Nr. Aaby onsdag aften ved 19-tiden blev stukket med kniv i armen og i brystet i forbindelse med et hidsigt skænderi efter et færdselsuheld ved Brugsen, skriver Fyens.dk.

Den 31-årige er kørt på sygehus og er i behandling og uden for livsfare, men politiet er i fuld sving med at lede efter den mand, som trak kniven og stak ham.

"En bil og en knallert støder sammen, og i den forbindelse opstår der en kontrovers mellem forsædepassageren i bilen og knallertkøreren. Under det klammeri trækker knallertkøreren en mindre kniv og påfører forsidepassageren et stik i overarmen og et overfladisk stik i brystet, siger vagtchef Thomas Bentsen fra Fyns Politi til Fyns.dk.

Knallertkøreren stak af, men politiet vil meget gerne have oplysninger, der kan føre til hans pågribelse. Fyns Politi kan kontaktes på tlf. 114.

Publiceret 30 May 2019 08:35