Arkivfoto. Billedet har ikke noget med den aktuelle sag at gøre.

Arkivfoto. Billedet har ikke noget med den aktuelle sag at gøre.

To mænd overfaldt hjemløs mand ved REMA 1000: Han "står og bløder voldsomt"

To personer anholdt for overfaldet

En mand blev onsdag eftermiddag ved 15-tiden overfaldet på en parkeringsplads ved REMA 1000 i Korsør. Politiets vagtchef i Næstved bekræftede over for Sjællandske, at »en person står og bløder voldsomt« på parkeringspladsen, men at der var både politi og ambulance på stedet.

Det skriver Sn.dk.

"Vi har endnu ikke det fulde overblik over, hvad der er sket, men politiet er i gang med at snakke med forurettede og flere vidner," siger vagtchefen.

Sjællandske erfarer, at det drejer sig om en hjemløs, som skulle have kastet rundt med stole og inventar i Kirkens Korshærs varmestue på Havnegade. Angiveligt blev andre hjemløse så tosset over det, at de senere opsøgte manden ved REMA 1000 på Skovvej, hvor han blev overfaldet.

Politiet har nu anholdt to personer i forbindelse med overfaldet på den hjemløse mand ved Rema.

Publiceret 30 May 2019 13:10