Foto: Michael Jørgensen/Byrd.

Foto: Michael Jørgensen/Byrd.

Druknedøden på havnen: Nu igen! Skam jer, Aarhus!

Læserne reagerer på fundet af endnu en død person i havnen

En mand blev lørdag aften fundet druknet i Aarhus Havn. Intet tydede på, at han havde været udsat for en forbrydelse, og ifølge politiet havde manden tilsyneladende ligget i vandet i nogle dage. Han blev fundet druknet nær springvandet ved Hack Kampmanns Plads.

Det er langt fra første gang, at et dødt menneske bliver fisket op af havnen, og forleden blev en lystfisker skubbet i vandet, da han fiskede på havnen.

Drukneulykkerne har fået en række læsere til at kommentere på Lokalavisen Aahus' Facebook-side. Her er et udpluk af kommentarerne:

Maibritt Skøn Riis Jensen skriver: "Skam jer Århus .... hvor mange skal falde i før det hegn kommer op.........tanker til familien."

Camilla Østergaard Jensen: "Få da for fanden sat nogle hegn. det er så tragisk at man tænker mere på det arkitektoniske udseende fremfor sikkerhed og menneskeliv."

Claus Høgh Nielsen: "Få sat kameraer op på hele havneområdet."

Bettina Jørgensen: "Århus kommune er temmelig sløv i optrækket se nu og få sat det hegn op men det er jo heller ikke jeres pårørende."

Amiinah Jamal: "Mere sikkerhed og ja tak til kamera over alt der nede."

Henning Juel Møller: "Sidst var det en, der blev skubbet i af unge “drenge. Flere kameraer, tak."

kb

Publiceret 02 June 2019 12:01