Arkiv/modelfoto.

Arkiv/modelfoto.

Kvindelig bilist fik tæsk: Vred mand rev hendes bildør op - og flåede hende i håret ud på gaden

Kvinde groft overfaldet af mandlig bilist

Mandag aften kort før klokken 21 blev en kvinde overfaldet i krydset ved Arnkilgade og Lerbjerg i Sønderborg, skriver Jv.dk.

En mand i en lille gul bil kørte op foran kvinden, der kørte i bil sammen med en anden kvinde. Manden i den gule bil bremsede op, og han tvang dermed kvinden i den anden bil til at stoppe. Manden steg ud af sin bil, rev døren op til kvindens bil og overfaldt hende.

"Han rev i hende i håret, slog hende både mens hun stod op, og da hun lå på jorden," fortæller vagthavende Lars Ole Thomsen, Syd- og Sønderjyllands Politi i Sønderborg, til Jv.dk.

Politiet vil gerne tale med vidner. Kontakt Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 114.

Publiceret 04 June 2019 13:13