Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock tverdohlib - stock.adobe.com

6-årig dreng ramt af skud

Et mystisk skyderi fandt lørdag aften sted i Fjerritslev i Nordjylland, skriver nordjyske.dk.

En 6-årig dreng gik ved 20-tiden på besøg hos underboen, men kom kort tid efter løbende tilbage til sin mor efter at være blevet ramt af et skud i benet fra en luftpitol eller et luftgevær.

Et hagl måtte efterfølgende opereres ud af drengens ben på Thisted Sygehus, oplyser nordjyske.dk.

Ifølge vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi er der stor usikkerhed om, hvordan drengen er blevet ramt, og om der ligger en forbrydelse bag.

Politiet har afhørt de personer, der opholdt sig i lejligheden, som drengen besøgte. Ingen har kunnet kaste lys over sagen, og intet våben er blevet fundet.

Håbet er, at den 6-årige dreng kan forklare mere om hændelsen. Han vil blive videoafhørt senere på ugen, oplyser Nordjyllands Politi.

jn

Publiceret 05 June 2019 11:29