Arkivfoto: Mads Claus Ramussen / Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Mads Claus Ramussen / Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Livsfarligt drama på motorvejen: Kvinde forsøgte at springe ind foran bilerne

Et livsfarligt drama udspillede sig tirsdag aften på motorvejen ved Piberhus på Sydsjælland, hvor en kvinde omkring klokken 22.45 gik rundt og i flere omgange forsøgte at springe frem foran de passerende biler. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

En 58-årig forbipasserende mand fra København valgte at sætte sit eget liv på spil for at redde den unge kvinde, og det lykkedes for ham at få bremset hendes vanvittige opførsel, inden det gik helt galt.

Det viste sig, at der var tale om en 26-årig kvinde fra Aarhus, der var psykisk ude af balance. Hun blev anholdt klokken 23.31 og senere overdraget til lægelig behandling, oplyser politiet.

jn

Publiceret 05 June 2019 15:01