Dødsulykke i havn: Bil røg til bunds i seks meter dybt havnebassin

En ung sejler forsøgte forgæves at redde bilists liv

Der er lørdag eftermiddag sket en dødsulykke i Faaborg Havn. Det oplyser Fyns Politi på twitter.

Ulykken skete klokken 15.22, da en bil, ført af en 82-årig lokal mand, kørte ud over kajkanten og ramte ned i havnebassinet.

Bilen gik til bunds, og det fik en ung mand, som var ombord på en båd i havnen og var øjenvidne til ulykken, til at springe i vandet og forsøge at redde den 82-åriges liv, skriver Fyens.dk.

Ifølge Fyns Politi gjorde den unge mand en heroisk indsats - men forgæves.

Først da dykkere nåede frem lykkedes det at få bjærget manden. Han blev erklæret død klokken 16.11.

Efterfølgende blev bilen hævet fra havnens bund af en kravbil.

Se flere fotos og videoer på localeyes.dk.

jn

Publiceret 08 June 2019 17:51