Modelfoto: Adobe Stock

Modelfoto: Adobe Stock nito - stock.adobe.com

Kioskejer fangede mindreårige indbrudstyve - men så kom den enes stedfar og gav ham tæsk

En 39-årig mand fra Otterup gik natten til søndag amok på kioskejer, som tilbageholdt to mindreårige indbrudstyve

En 16-årig pige og to drenge på 14 og 16 år begik natten til søndag indbrud i en kiosk i Otterup på Fyn. Men knækket gik ikke som forventet. Den 47-årige kioskejer havde nemlig valgt at overnatte i butikken, fordi han er godt træt af ubudne gæster, skriver Fyens.dk.

Kioskejeren lå derfor klar, da de tre unge brød ind klokken 00.46, og det lykkedes ham at tilbageholde to af de tre.

Den tredje, som nåede at stikke af, ringede kort efter hjem og fortalte om situationen, og så brød helvede løs.

"Kort efter kommer en stedfar til drengene til stedet. Han tildeler kioskejeren knytnæveslag på højre øje og truer ham med en økse," siger vagtchef Ehm Christensen til Fyens.dk.

Den 14-årige dreng og den 16-årige pige er blevet sigtet i sagen og løsladt igen, mens den tredje tyveknægt - den 16-årige dreng - endnu ikke er blevet fundet. Politiet ved dog, hvem han er.

Den aggressive stedfar blev anholdt på sin bopæl og sigtet for vold. Han blev søndag formiddag løsladt igen, men er fortsat sigtet.

jn

Publiceret 09 June 2019 12:12