Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Hjemmeplejer snuppet for narkokørsel midt i arbejdstiden

29-årig kvinde mødte narkopåvirket op på arbejde

En 29-årig kvinde fra Aabenraa skulle nok aldrig været op på sit arbejde som hjemmehjælper lørdag aften. Det viste sig nemlig, at hun var påvirket af narko, skriver JV.dk.

Politiet blev klokken 23.50 kontaktet af lederen af hjemmeplejen i Aabenraa, som havde en mistanke om, at den 29-årige kvinde var mødt op i en tilstand, der ikke gjorde hende i stand til at udføre jobbet ordentligt. Lederen fortalte politiet, at hun endda mistænkte kvinden for at have taget narko.

Det fik politiet til at sende en patrulje af sted for at lede efter den 29-årige kvinde, som var ude at køre i en af hjemmeplejens biler.

"Vi er ude og lede, og der går faktisk noget tid, før vi finder hende, og kan få hende stoppet," fortæller vagtchef Torben Møller fra Syd- og Sønderjyllands Politi til JV.dk

Politiet fandt ved 03-tiden frem til kvinden, der fik foretaget en narkotest. Den gav udslag på narkotika, og kvinden blev derfor anholdt og taget ind til blodprøve, skriver mediet.

jwh

Publiceret 16 June 2019 13:18