Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock vsurkov - stock.adobe.com

Sexchok på gåtur med barnevogn: Lille barn vinkede til onanerende blotter

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser mand efter blufærdighedskrænkelse af 32-årig kvinde

En 32-årig kvinde fra Ringsted fik sig lidt af et chok under en gåtur med sin barnevogn søndag klokken cirka 16.10.

I et skovområde ved vandet ud for Garderhøjen på Stevns havde hun bemærket en fremmed ung mand. De to havde tilfældigt passeret hinanden, og da de gjorde det, begyndte manden at følge efter kvinden.

Da kvindens barn på 1½ år pludselig vinkede til manden, vendte kvinden sig om og så, at manden gik med blottet penis og foretog onanibevægelser. Efter han var opdaget, forsvandt han ad en sti i området, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Signalement

Manden beskrives som: 17-20 år, ca. 180 cm høj, muskuløs af bygning, sort kort hår med krøller, iført sandfarvet hættetrøje, mørkeblå joggingbukser og hvide sko.

En politipatrulje ledte senere efter manden i området, men fandt ham ikke.

Personer, der måske har bemærket manden i området, eller som har oplysninger om hans identitet, bedes henvende sig til lokalpolitiet i Køge på telefon 1-1-4 med oplysningerne i sagen.

jn

Publiceret 17 June 2019 13:02