Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock Kadmy - stock.adobe.com

Aggressiv kvinde nægtede at forlade hotel: Politiet tilkaldt hele tre gange

Jernbanehotellet i Holbæk havde mandag store problemer med en kvindelig gæst

Hele tre gange måtte politiet mandag tilkaldes til Jernbanehotellet på Jernbanevej i Holbæk, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Grunden var en meget udadreagerende kvinde, som ikke ville forlade stedet, når hun blev forsøgt sendt væk.

Første gange var klokken 12.28 Her fik politiet kontakt til den 53-årige ædru kvinde fra Holbæk, som stadig nægtede at forlade stedet til trods for de opfordringer hun fik fra betjentene.

Det endte med, at man så sig nødsaget til at anholde kvinden for at skabe ro Hun blev kørt til en kortvarig anbringelse på politistationen i Roskilde og løsladt igen klokken 14.36.

Men balladen stoppede ikke ved det. Klokken 15.45 fik politiet igen en henvendelse fra hotellet om, at kvinden var mødt op på stedet og ikke ville gå igen. Det lykkedes dog politiet at få hende til at forlade stedet.

Men så blev klokken 18.38, og så var den 53-årige kvinde pludselig tilbage igen. Politiet rykkede for tredje gang til Jernbanehotellet og fik bortvist kvinden. Tredje gang var lykkens gang.

jn

Publiceret 18 June 2019 11:40