Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock Alik Mulikov - stock.adobe.com

Mand affyrer gevær mod tilfældig kvinde i hovedgade: Hør hans tåbelige forklaring

En 35-årig kvinde slap mirakuløst fra at blive ramt af et vildfaren projektil, da hun sent torsdag aften omkring klokken 22.40 sad i døråbningen til et hus på Hovedgaden i Skævinge, oplyser Nordsjællands Politi.

Skuddet kom fra et luftgevær, som blev affyret ud af et vindue fra en lejlighed og mod havedøren, hvor kvinden sad. Det smadrede glasset i døren.

Det var en 52-årig mand, som skød, og hans forklaring til politiet gik på, at han var beruset og ikke havde set kvinden sidde i døråbningen.

Manden er blevet sigtet for at forvolde fare for andres liv eller førlighed, oplyser Nordsjællands Politi.

jn

Publiceret 21 June 2019 10:33