Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock Heliosphile - stock.adobe.com

Mysterium løst: Mand tilstår flere angreb med golfbolde

Politiet har i de seneste dage modtaget flere mystiske anmeldelser om hærværk og vold med golfbolde i Nakskov.

Golfboldene er blevet brugt som kasteskyts mod både mod biler, bilruder og personer. I et enkelt tilfælde er en cyklist blevet ramt og en anden har oplevet, at der er blevet kastet en golfbold efter ham, men uden at han blev ramt.

På baggrund af en række forklaringer fra vidner, lykkedes det politiet at finde frem til den bil, som der var blevet kastet fra, og torsdag blev en 19-årig mand fra Nakskov anholdt og sigtet i sagen.

Den 19-årige, som har tilstået, sigtes for otte tilfælde af hærværk, et tilfælde af vold og et tilfælde af forsøg på vold, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

jn

Publiceret 21 June 2019 14:06