Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock gabe9000c - stock.adobe.com

Sexchok i butik: Mand trak shorts ned og onanerede foran kunderne

En blotter var torsdag på spil i Ringsted

Både ansatte og to kvindelige kunder på 42 og 48 år fik sig en chokerende oplevelse i en genbrugsbutik i Nørregade i Ringsted torsdag formiddag.

Her var en fremmed mand kommet ind i butikken og havde blottet sig overfor de to kvindelige kunder. Manden havde åbenlyst trukket sine shorts ned og var begyndt at onanere foran kvinderne, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, som fik anmeldelsen om den uterlige opførsel klokken 11.35.

Det lykkedes at tilbageholde blotteren - en 30-årig mand fra Ringsted - indtil politiet nåede frem.

Manden blev sigtet for blufærdighedskrænkelse og taget med til afhøring. Han blev dog løsladt efter endt afhøring og kan nu forvente at høre nærmere, når sagen skal afgøres, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

jn

Publiceret 21 June 2019 12:24