Arkivfoto

Arkivfoto

To mænd anholdt for to uhyggelige drab

To mænd er anholdt for drabene begået i Ruds Vedby og Vemmelev på Sjælland

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har efter intensiv efterforskning her til eftermiddag foretaget anholdelse af to personer.

De to mænd sigtes for drabet begået på 68-årige Kiehn Georg Andersen fra Ruds Vedby den 21. april og for drabet begået på 80-årige Poul Frank Jørgensen i Vemmelev den 16. juni. De blev begge fundet dræbt samtidig med, at deres huse var blevet sat i brand.

Anholdelserne er sket, efter at politiet på et enkelt døgn har modtaget hele 40 henvendelser fra borgere. De fleste henvendelser er kommet fra personer, der har været i nærheden af eller er kørt forbi offerets adresse i Vemmelev, skriver sn.dk.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi indkalder til et kort pressebriefing klokken 19.30 ved politigården i Næstved.

Vi følger sagen...

jn

Publiceret 21 June 2019 19:35