Foto: Københavns Vestegns Politi

Foto: Københavns Vestegns Politi

Hvem er denne mand? Mistænkt for at gennemtæske tilfældig mand på togperron

Københavns Vestegns Politi efterlyser manden på billedet som gerningsmand til et groft voldeligt overfald på en 54-årig mand søndag aften den 31. marts.

Overfaldet skete klokken cirka 19.20 på Avedøre Station i Hvidovre, hvor den efterlyste tog kontakt til den 54-årige på perronen, hvor den 54-årige sad og afventede et tog.

I forbindelse med overfaldet blev den 54-årige tildelt flere knytnæveslag, ligesom der blev spyttet på ham.

”Vi håber at offentligheden kan hjælpe med at identificere den mistænkte på baggrund af overvågningsbillederne”, siger politikommissær Stefan Asmussen

Gerningsmanden beskrives som: Mand, anden etnisk herkomst end dansk, ca. 25 år, 175-180 cm høj almindelig af kropsbygning, brun i huden, sort mindre hageskæg. Talte dansk med accent. Iført en jakke som var hvid på maven, pink på brystet, blå på ærmerne og med hvid hætte, blå jeans, sorte sko og en grå/sort cap.

Københavns Vestegns Politi kan kontaktes døgnet rundt på 43861448, hvis du har oplysninger i sagen.

jn

Publiceret 24 June 2019 13:23