Foto: Byrd/Michael Jørgensen

Foto: Byrd/Michael Jørgensen

Voldsom brand i børnehave i nat

Natten til mandag klokken 02.25 udbrød der brand i den integrerede institution Solen på Kappelvænget i det vestlige Aarhus. Det skriver Lokalavisen Aarhus.

Branden var så voldsom, at der skete skader på den midterste bygning, som er nedbrændt.

Skaderne får mandag børnehaven til at komme med en bøn til forældre, der kan finde andre muligheder for pasning.

"Vi opfordrer alle de forældre der kan, til at holde deres børn hjemme i dag, men vi får et overblik over hvor vi kan lave midlertidig pasning af børnene mens Solen renoveres.De forældre, der har brug for pasning, kan aflevere dem hos vores nabo, Rend & Hop," skriver Solen på sin hjemmeside.

Ifølge Ekstra Bladet, som har talt med Østjyllands Politi, tyder noget på, at branden er opstået i en skraldespand, hvilket teknikere vil se nærmere på i løbet af i dag mandag.

jn

Publiceret 24 June 2019 10:39